Renoveringen af Axeltorv
Axeltorv er et af Nakskovs helt centrale byrum. Torvet er i sin struktur og form usædvanligt velbevaret og den nuværende udformning er stort set uændret siden middelalderen. For at gøre Axeltorv mere anvendeligt, aktivt og til i højere grad kunne fungere som et sted, borgere og turister har lyst til at opholde sig på i længere tid, er Axeltorv blevet renoveret og blev færdigt i sensommeren 2023.
Renovering af Axeltorv
Nakskov 2030-initiativet begyndte renovering og ombygning af Axeltorv i september 2022 frem til indvielsen d. 18. august 2023. Renoveringen er resulteret i et fleksibelt og anvendeligt torv, der kan understøtte mange forskellige arrangementer og aktiviteter året rundt. Se tidslinjen for Axeltorv projektet her.
Et levende byliv i historiske rammer
Det nye torv er blevet indrettet, så det kan anvendes til en lang række aktiviteter og events, men også fungere som et smukt og funktionelt opholdsrum i hverdagen. Belægningen tager sit afsæt i den allerede eksisterende karakterfulde tegl og granit i og omkring torvet.
Den centrale del af torvet er anlagt som et stort gulv af granit i en størrelse, der forholder sig til de traditionelle brostensbelægninger. Der er anvendt granit med en brændt overflade, der gør belægningen jævn og skridsikker. I kantzonen langs torvets bygningerne er der lagt en rød klinke i tegl med et varierende spil.
Klinkebelægningen er inspireret af Sankt Nikolai Kirkes rødbrune mursten og af de eksisterende klinker, som findes i flere af Nakskovs stræder. For at sikre fuld tilgængelighed er torvet blevet indrettet med ledelinjer og opmærksomhedsfelter i belægningen, som hjælper blinde og svagtseende med at færdes sikkert på torvet.
Torvet er nu niveaufrit uden kantsten og kan rumme aktiviteter og events af varierende størrelse og karakter. Der er etableret udtag til el og vand på torvet, som gør det nemt at afholde arrangementer, ligesom erhvervsdrivende får god mulighed for at have udeservering.
Gode rammer for ophold
Det nye torv er indrettet med 19 træer samt bænke, der skaber stemning og gør torvet til et ideelt sted for ophold. Træerne er plantet i mindre grupper, det gør torvet grønnere og så kan de give læ for vinden og skygge på varme sommerdage. Placeringen af træerne er koncentreret omkring kørebanen, så der også er god plads til torvehandel og arrangementer på torvet.
Byrumsinventaret er klassisk og robust i sit udtryk, så det indpasser sig i de historiske rammer. Valget af bænke er faldet på de klassiske bænke i støbejern med sæder og ryglæn af grønmalet træ. Bænkene er placeret langs kantzonen med orientering mod torvets midte. Den indre plads er indrettet med den samme klassiske bænk, blot i en cirkulær udgave.
Funktionel og stemningsskabende belysning
Torvets nye belysning er en kombination af wiremonterede armaturer og armaturer monteret på master. Den wiremonterede belysning er placeret i kantzonen langs bygningerne og over kørebanen på torvets nordside. Wirebelysningen giver en sikker og funktionel belysning af de primære gangforbindelser og gør det rart og trygt at færdes på torvet. Den wireophængte belysning er suppleret af en mere intim belysning, der bidrager til at skabe stemning og atmosfære. Der anvendes en lygte med et enkelt og varmt udtryk på grønne master, der passer til den historiske plads.
Trafik og parkering
Trafikforholdene er blevet ændret på torvet. Der er fortsat mulighed for kørsel i bil til og fra Axeltorv, men kørslen foregår kun langs nordsiden af torvet med indkørsel fra Vejlegade og udkørsel ad Præstestræde eller Tilegade. Resten af torvet er bilfrit bortset fra ærindekørsel samt adgang for redningskøretøjer. Hele torvet har fået status som gågade. Det betyder, at bilisterne skal køre efter forholdene og på de gåendes præmisser. Langs kørebanen er der blevet anlagt 6 parkeringspladser, hvoraf en af pladserne er en handicapparkeringsplads.
Rytterstatuen af Christian X
I 1952 blev Rytterstatuen af Kong Christian X, et kunstværk af Victor Kvederis, opstillet på Axeltorv, som et monument over Danmarks befrielse. Efter 70 år i centrum for fejringer, arrangementer, vind og vejr påvirkning på torvet var det nødvendigt at restaurere kunstværket.
Rytterstatuen blev sendt til restaurering i 2022 med det med et ønske at kunne bevare kunstværkets originalitet og sikre at statuen fortsat kan stå på Axeltorv mange år endnu. Derfor skulle restaureringen ske så nænsomt som muligt. I maj 2023 kom Kong Christian tilbage til torvet renset og behandlet med en særlig voks, hvor patinaen stadigvæk er tilstede som et bevis på de mange års historie.
De originale marmorplader er blevet genmonteret på soklen. Marmorpladerne er af grønlandsk marmor, verdens ældste type marmor, der ikke længere brydes. Da pladerne blev sendt på værksted bar de tydeligt præg af deres alder. Stenene havde en del skader, revner samt tydelige og dybe misfarvninger, som blandt andet er opstået grundet korrosionsprodukterne, som stammer fra bronzeskulpturen – korrison er en uønsket kemisk nedbrydning af blandt andet bjergarter. De sidder ind i marmoret og fremstår både som grønlig og brunlige kobbersalte. Det yderligt liggende har været muligt at fjerne, mens der naturligt er rester af det der sidder dybere i marmoret og af det der har de kemisk stærkeste forbindelser. En af vanskelighederne ved at fjerne misfarvningen fuldstændigt er at marmoret ikke er modstandskraftig overfor stræk kemi.
Rytterstatuen har fået en ekstra nedre sokkel i granit, der beskytter den sårbare marmorsokkel mod påkørsler og samtidig tjener som en siddekant, så der er blevet skabt et lille opholdsrum omkring statuen.
Rytterstatuen har fået en ny placering cirka 20 meter mere øst på torvet, hvor den kan kunne ses på lang afstand fra alle tre gader, der leder til Axeltorv.
Badstuestræde og Farverensstræde
Som en del af projektet på Axeltorv er stræderne Badstuestræde og Farverensstræde også blevet renoveret med nye belægninger. Badstuestræde og Farverensstræde har nu fået en klinkebelægning magen til den, der i forvejen findes i mange af sidestræderne til Søndergade og Vejlegade.
Historik for processen for Axeltorv
2013
Efterår 2013: 10,5 mio. kr. til udvikling i Nakskov
Byrådet i Lolland Kommune beslutter i budgetforliget for 2014 at afsætte 10,5 mio. kr. over fem år til byudvikling i Nakskov. Der skal i den forbindelse formuleres et byrumsprogram, der kan sætte en overordnet retning for udviklingen og pege på konkrete indsatsområder.

2014
Marts 2014: Visionsplaner for Nakskov
Lolland Kommune beder to lokale arkitektvirksomheder om at udarbejde hvert deres bud på en visionsplan for Nakskov. Visionsplanerne skal give et indledende oplæg til en drøftelse af byens udvikling med borgere og interessenter i Nakskov. Visionsplanerne indeholder forslag til en række indsatsområder, der samlet kan være med til at skabe en positiv udvikling i Nakskov.
Juni 2014: Borgermøde om udvikling af Nakskov
Lolland Kommune indbyder til et åbent borgermøde om udvikling af Nakskov. På mødet præsenteres de to visionsplaner for byen. I mindre grupper drøfter deltagerne de skitserede visionsplaner og forslagene til indsatsområder.
September 2014: Workshop med byrumsgruppe
Lolland Kommune indbyder i september 2014 en byrumsgruppe bestående af 30 nøgleinteressenter til tre møder om udvikling af Nakskov. Gennem byvandringer og workshops bidrager møderne til at indkredse og kvalificere hvilke indsatsområder og konkrete projekter, der skal prioriteres som en del af byrumsprogrammet.
Efterår 2014 – Forår 2015: Udarbejdelse af Byrumsprogram Nakskov
Lolland Kommune udarbejder et byrumsprogram for Nakskov. Byrumsprogrammet udarbejdes med afsæt i borgerinddragelsen og arkitekternes visionsplaner. I programmet indgår Axeltorv som et ud af fem konkrete indsatsområder, der samlet skal bidrage til Nakskovs udvikling. Programmet godkendes i Byrådet den 26. marts 2015.

2015
Maj 2015: Opstart af følgegruppe for Byrumsprogram Nakskov
I forbindelse med opstarten af byrumsprogrammet nedsættes en lokal følgegruppe. Følgegruppen bestod af repræsentanter fra blandt andet foreningerne og erhvervslivet i Nakskov. Derudover opfordredes de faste medlemmer til at tage gæster med til møderne, som kunne have interesse i de emner, der skulle drøftes. Følgegruppen er løbende blevet orienteret om og har kunnet komme med input til projekterne i byrumsprogrammet. I årene fra 2015 til 2018 afholdes i alt otte møder i følgegruppen, hvor også omdannelsen af Axeltorv løbende er blevet drøftet. Det første møde i gruppen blev afholdt den 18. maj 2015.
Sommer 2015: Byrumsforsøg på Axeltorv
I sommeren 2015 realiseres det første ud af tre midlertidige byrumsforsøg på Axeltorv. Byrumsforsøgene er udviklet og realiseret i samarbejde med lokale borgere og aktører og har været en mulighed for at teste forskellige løsninger på torvet. Forsøgene er desuden brugt som et redskab til at skabe en dialog med borgere og erhvervsdrivende omkring udviklingen af Axeltorv. I det første byrumsforsøg var det 30 elever fra den lokale produktionsskole, handelsskole og gymnasium, der var med til at sætte deres præg på torvet. Ud fra deres bud på, hvad der kan skabe mere liv og aktivitet på torvet, planlagde, designede og udførte eleverne et midlertidigt byrum med blandt andet opholdsmøbler, plantekasser og boldbane. Som en del af byrumsforsøget blev der desuden lavet forsøg med lukning for dele af trafikken omkring torvet. Erfaringerne fra byrumsforsøget blev i september 2015 opsamlet i en rapport, der evaluerer på brugen af torvet under byrumsforsøget samt betydningen af den mindre gennemkørende trafik.

2016
Februar 2016: Byrumsanalyse og principskitse for Axeltorv
Gehl Achitects udfører en byrumsanalyse og principskitse for Lolland Kommune med anbefalinger til den fremtidige udformning af Axeltorv, som viser hvilke funktioner, der kan bidrage til at skabe mere liv på torvet. Analysen peger blandt andet på flere muligheder for ophold og aktivitet, en styrkelse af sammenhængen til resten af byen og en reduktion af vejarealet og parkeringen på torvet.
Oktober 2016: Evaluering af byrumsforsøg
I samarbejde med lokale aktører udarbejder Lolland Kommune en rapport med erfaringerne fra de to første byrumsforsøg på Axeltorv samt anbefalinger fra byrumsanalysen af Gehl Architects. Som en del af evalueringsarbejdet afholdes et møde med arbejdsgruppen for byparken samt naboer og forretningsdrivende omkring Axeltorv, hvor erfaringerne fra byrumsforsøgene bliver drøftet og evalueret.

2017
Forår 2017: Byrumsforsøg på Axeltorv
I foråret 2017 realiseres det sidste af tre byrumsforsøg på Axeltorv. Her blev elever fra den lokale produktionsskole og aktivitetscenter involveret i at udvikle, designe og bygge opholdsmøbler til Axeltorv.
September 2017: Borgerdialog om udvikling af Axeltorv på Nakskov Fjorddage
Lolland Kommune deltager i det årlige Nakskov Fjorddage på Hestehovedet. Her bliver de besøgende spurgt om deres tanker og ønsker til det fremtidige Axeltorv.

2018
Januar 2018: Trafikvurdering af Axeltorv
Viatrafik gennemfører i vinteren 2017/2018 en trafikvurdering af Axeltorv, der undersøger de trafikale forhold og parkeringskapaciteten på og omkring Axeltorv. I trafikvurderingen giver Viatrafik anbefalinger til, hvordan parkeringen og trafikken kan løses på torvet. Parkeringen og trafikken optager i dag meget areal på torvet. Den foregående inddragelse har vist et bredt ønske hos borgere i Nakskov om at begrænse bilerne på torvet for at skabe bedre muligheder for ophold og aktivitet. Hos de forretningsdrivende omkring torvet har der samtidig været en bekymring for, om en begrænsning af parkeringen og trafikken vil koste kunder og omkostning. Trafikvurderingen har bidraget til at kvalificere grundlaget for indretning af Axeltorv, der kan være til gavn for både borgere, besøgende og forretningslivet i Nakskov.
November 2018: Dialogmøde om udviklingsprincipper for Axeltorv
Lolland Kommune inviterer erhvervsdrivende og interessenter omkring Axeltorv til et dialogmøde, hvor udviklingsprincipper for omdannelsen af torvet præsenteres og drøftes. Udviklingsprincipperne er formuleret på baggrund af de foregående analyser af Axeltorv samt resulternerne fra byrumsforsøgene og borgerinddragelsen om torvet. Udviklingsprincipperne er efterfølgende sammenfattet i et program, som har dannet grundlag for arkitektkonkurrencen.
November 2018 – Januar 2019: Parallelopdrag for udviklingen af Axeltorv og Nakskov Bykerne
Lolland Kommune indbyder i efteråret 2018 arkitektvirksomhederne Schønherr og SLA til at indgå i et parallelopdrag for udviklingen af Axeltorv og bymidten i Nakskov.

2019
Januar 2019: Dialogmøde om forslag til udviklingen af Axeltorv og Nakskov Bykerne
Lolland Kommune inviterer interessenter og aktører i Nakskov til et dialogmøde om udviklingen af Axeltorv og Nakskov Bykerne. Der er cirka 60 deltagere på mødet. På mødet præsenterer Schønherr og SLA deres forslag til en helhedsplan, som drøftes med mødets deltagere i mindre grupper. Teknisk Udvalg i Lolland Kommune deltager også i mødet og træffer på baggrund af drøftelserne beslutning om, hvilket af forslagene, der skal arbejdes videre med. Helhedsplanen fra SLA udvælges til videre bearbejdelse.
Januar - februar 2019: Videreudvikling og kvalificering af Helhedsplan
SLA viderebearbejder og kvalificerer deres forslag til en helhedsplan for udviklingen af Axeltorv og Nakskov Bykerne. Helhedsplanen godkendes i Byrådet den 28. februar 2019.

2020 - 2023
April 2020 – Nakskov 2030 initiativ
I april 2020 indgik Lolland Kommune et partnerskab med A. P. Møller Fonden og Realdania om samlet at sætte 150 mio. kr. af til udvikling af Nakskov (Bymidten, Havnen og Hestehovedet & Fjorden). I den forbindelse blev der afsat 24 mio. kr. til at renovere Axeltorv.
Maj 2021 – Godkendelse af endeligt skitseforslag til Axeltorv
Efter anden behandling i Lolland Kommunes Teknik- og miljøudvalg og endnu en borgerhøring blev skitseprojektet godkendt.
April 2022 – Udbud af Axeltorv
Nakskov 2030 indbød til at afgive tilbud på Axeltorv. Udbuddet blev vundet af JHH entreprenører.
September 2022 - august 2023 – Renovering af Axeltorv
I september 2022 begyndte renoveringen af Axeltorv, som stod på frem til indvielsen d. 18 august 2023. Ved indvielsen manglede de sidste detaljer på torvet herunder plantning af træerne, som først kunne ske i november samt den nye belysning på Axeltorv som ligeledes blev etableret i november 2023.