---
title: "Søndergade 34"
description: "Læs om projektet i Søndergade 34"
date: "2025-07-10"
created: "2025-07-10"
tags:
  - "nakskov bymidtefond"
  - "nakskov2030"
  - "istandsættelse"
---

# Søndergade 34

[Hjem](https://nakskov2030.dk/)

                    [Bymidten](https://nakskov2030.dk/bymidten)

                    [Gennemførte istandsættelser](https://nakskov2030.dk/bymidten/gennemfoerte-istandsaettelser)

                [Søndergade 34](https://nakskov2030.dk/bymidten/gennemfoerte-istandsaettelser/soendergade-34)

## Bygningens historie

Søndergade 34 er indrettet som butikslokale i stueetagen og
kontor på 1. sal. Søndergade er en del af Nakskovs handelsstrøg, og der har
derfor formentlig altid været butik eller lignende i stueetagen, selvom
butiksfacaden har ændret sig i tidens løb. En af de mest markante forretninger,
der har været i Søndergade 34, var isenkræmmeren Chr. Jørgensen & Co. som
lå i gågaden fra ca. 1900-1997. Sidenhen har bygningen været stedet, hvor du
har kunne finde herretøj i Tøjeksperten, som også ligger der den dag i dag.

## Formål med istandsættelsen

Istandsættelsen af Søndergade 34 har været at løfte facadens
udseende. Den har haft et vedligeholdelsesefterslæb. Ejer ønskede at rette op
på dette og i den forbindelse give facaden en ny farve.

## Før istandsættelsen

Søndergade 34 er et eksempel
på en klassicistisk ejendom med butik i stueetagen. Bygningens facade har et
rent og enkelt udtryk med simple udsmykningsdetaljer. Facaden er pudset med
gesimsbånd. Bygningens vindues- og dørpartier er opdelt i 2 fag trækarme og
taget er udført som saddeltag med teglsten.

Facaderne er i stueetagen ombygget af flere omgange. Også i
løbet af 1900-tallet har bygningen gennemgået en ændring med større
vinduespartier, end bygningens originale udtryk og indgangspartier. F.eks. har
døren været trukket tilbage fra facaden under en overdækning. Det skete i en
periode, hvor industrialiseringen fik stor betydning for, hvordan butikker blev
indrettet. Overdækningen og den tilbagetrukne indgang er senere lavet om igen.

Bygningens kulturhistoriske
og kulturmiljømæssige værdier er særligt forbundet til Søndergades forløb som
handelsstrøg, hvor flere bygninger er af høj arkitektonisk og stilhistorisk
kvalitet.

## Istandsættelsen

Mur og gesimser er blevet repareret for sætningsskader,
blevet slebet og pudset op. Facaden var før istandsættelsen i en neutral beige
farve, og den har nu fået en ny gul farve, der passer godt til de bygninger,
der ligger ved siden af. Vinduer og døre er bibeholdt og er blevet olieret op.

Med enkle greb og uden ombygninger er Søndergade 34 efter
istandsættelsen med til at løfte hele Søndergades udseende fremhæve Nakskov
bygningskultur.

## Kilder

H+ Arkitekter Nakskov, Historiens Hus Nakskov

            https://nakskov2030.dk/bymidten/gennemfoerte-istandsaettelser/nybrogade-2

            https://nakskov2030.dk/bymidten/gennemfoerte-istandsaettelser/havnegade-27

            https://nakskov2030.dk/bymidten/gennemfoerte-istandsaettelser/vejlegade-6
