---
title: "Havnebygningen og Honnørkaj er indviet"
description: "Se billederne her"
date: "2026-09-02"
created: "2026-09-02"
---

[Hjem](https://nakskov2030.dk/)

                    [Havnen](https://nakskov2030.dk/havnen)

                [Havnebygningen og Honnørkaj er indviet](https://nakskov2030.dk/havnen/havnebygningen-og-honnoerkaj-er-indviet)

# Havnebygningen og Honnørkaj er indviet

## Den 19. august markerede vi en milepæl i Nakskov. Den officielle indvielse af Havnebygningen og Honnørkaj. Havnebygningen og Honnørkajen stod færdigrenoveret efter en omfattende restaurering og transformation, muliggjort gennem en bevilling på godt 50 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Mange nakskovitter, lokale og besøgende udefra var mødt op på Honnørkaj for at deltage i markeringen som bød på både forfriskninger, udsigt over fjorden og taler fra Alette Mærsk Mc-Kinney Sørensen, bestyrelsesmedlem i A.P. Møller Fonden, Stine Lea Jacobi, filantropidirektør hos Realdania og Lolland Kommunes borgmester Marie Louise Brehm-Nielsen.

I sin tale satte borgmesteren netop ord på den høje arkitektoniske kvalitet og respekten for byens sjæl:

> "Det var fra starten et krav, at udviklingen skulle være båret af kvalitet i alt fra overordnede arkitektoniske greb til valg af klinker, og det var også et krav, at udgangspunktet skulle være de kulturhistoriske kvaliteter, som byen allerede rummede: En velbevaret bykerne, et enestående naturområde i fjorden, en levende havn."

Marie Louise Brehm-Nielsen fremhævede samtidig den markante transformation, byen har gennemgået over en længere årrække:

> "Det er svært at beskrive omfanget af den forandring, der er sket i Nakskov over de sidste ti år. Det handler ikke kun om Nakskov 2030, men det er umuligt at bevæge sig rundt i byen uden at mærke de aftryk, som partnerskabet har sat. Alt dette er kun muligt takket være generøse og visionære donationer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Den filantropiske Forening Realdania.

Alette Mærsk Mc-Kinney Sørensen klippede den røde snor og erklærede de nye rammer for officielt åbne, hvorefter de mange fremmødte gik på opdagelse i den nye Havnebygning samt nød en forfriskning i den nye spisesal eller ude i solen på Honnørkaj.

## Alle Tiders Havn

Det nye havneområde tager udgangspunkt i vinderforslaget "Alle Tiders Havn", som blev skabt af ERIK BRANDT DAM arkitekter (i samarbejde med Lenschow & Pihlmann og professor Martin Zerlang), da de vandt den store arkitektkonkurrence for Nakskov Havn tilbage i 2021. Projektet har haft til formål at bevare og videreudvikle en central del af Nakskovs maritime kulturarv og samtidig skabe et nyt, levende mødested for byens borgere og besøgende.

Med transformationen er Havnebygningen blevet omdannet til et levende hus. Bygningen huser nu en ny café og restaurant [SøBac](https://sondergaardback.dk/ "SøBac"), ligesom [Museum Lolland-Falster](https://museumlollandfalster.dk/havnebygningen/ "Museum Lolland-Falster") er flyttet ind og danner rammen om formidlingen af byens og fjordens historie med udstillingen Fjord.

![Havnebygningen ved indvielsen 19 august 2026](https://nakskov2030.dk/i/MOLIRIMEDIA/d7e142d6-c923-45f2-9f38-fb17a6867c3e?width=800)Havnebygningen ved indvielsen 19 august 2026

![Alette M&#xE6;rsk Mc-Kinney S&#xF8;rensen klipper den r&#xF8;de snor. Ved hendes side st&#xE5;r Stine Lea Jacobi og Marie-Louise Brehm Nielsen](https://nakskov2030.dk/i/MOLIRIMEDIA/201373ab-7b01-4939-b73d-9dce02d859d6?width=800)Alette Mærsk Mc-Kinney Sørensen klipper den røde snor. Ved hendes side står Stine Lea Jacobi og Marie-Louise Brehm Nielsen

![Tale ved Stine Lea Jacobi, Filantropidirekt&#xF8;r Realdania](https://nakskov2030.dk/i/MOLIRIMEDIA/83648b2f-97a5-4730-802b-aa170928f3be?width=800)Tale ved Stine Lea Jacobi, Filantropidirektør Realdania

![Tale ved Marie-Louise Brehm Nielsen, Borgmester Lolland Kommune](https://nakskov2030.dk/i/MOLIRIMEDIA/40c9eb8d-c31d-42f1-82ba-f2dc61ce4617?width=800)Tale ved Marie-Louise Brehm Nielsen, Borgmester Lolland Kommune

![Mange mennesker var med til fejringen](https://nakskov2030.dk/i/MOLIRIMEDIA/597f82a0-83af-4919-a538-6247a9bfa0f7?width=800)Mange mennesker var med til fejringen

![Der var mulighed for at nyde en forfriskning i den nye spisesal med udsigt over Fjorden](https://nakskov2030.dk/i/MOLIRIMEDIA/cfa1e126-9388-4721-922f-cbe9ec723371?width=800)Der var mulighed for at nyde en forfriskning i den nye spisesal med udsigt over Fjorden

![Solen nydes p&#xE5; Honn&#xF8;rkaj](https://nakskov2030.dk/i/MOLIRIMEDIA/2d016889-42f4-4d4e-9ce7-28db81b4ff46?width=800)Solen nydes på Honnørkaj
