---
title: "Indvielse af Havnebygningen og Honnørkaj"
description: "Onsdag 19. august kl. 15.00 indvies Havnebygningen og Honnørkaj. Alle er velkommen"
date: "2026-08-07"
created: "2026-08-07"
---

[Hjem](https://nakskov2030.dk/)

                    [NAKSKOV SUMMER](https://nakskov2030.dk/nakskov-summer)

                [Indvielse af Havnebygningen og Honnørkaj](https://nakskov2030.dk/nakskov-summer/indvielse-af-havnebygningen-og-honnoerkaj)

# Indvielse af Havnebygningen og Honnørkaj

## Onsdag d. 19. august kl. 15.00 indvies Havnebygningen og Honnørkaj. Alle er inviteret

Havnebygningen og Honnørkajen står i sommeren 2026 færdigrenoveret efter en omfattende restaurering og transformation, muliggjort gennem en bevilling på godt 50 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Projektet har haft til formål at bevare og videreudvikle en central del af Nakskovs maritime kulturarv og samtidig skabe et nyt, levende mødested for byens borgere og besøgende.

Indvielsen markerer samtidig et væsentligt resultat af byudviklingsinitiativet Nakskov 2030, hvor Realdania, A.P. Møller Fonden og Lolland Kommune hver har afsat 50 millioner kroner til at styrke købstaden Nakskov sammen med borgere, erhvervsliv og byens mange aktører til gavn for hele Lolland.

I 2026 skriver vi et nyt kapitel i historien om Havnebygningen og Nakskov by. Vi ser frem til at markere denne milepæl i byudviklingen og indvie de færdige rammer sammen med jer

## Program for dagen:

Kl. 15.00: Tale v. Alette Mærsk Mc-Kinney Sørensen, bestyrelsesmedlem A.P. Møller Fonden
Kl. 15.10: Tale v. Marie-Louise Brehm Nielsen, borgmester Lolland Kommune
Kl. 15.20: Tale v. Stine Lea Jacobi, filantropidirektør Realdania
Kl. 15.30: Den officielle indvielse: Snoren klippes
Kl. 15.35: Der serveres en forfriskning i Havnebygningen med udsigt over Honnørkaj og Nakskov Fjord.
Kl. 17.00: Tak for i dag.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en festlig dag i Nakskov, hvor vi sammen markerer dette vigtige skridt for byen.

## Her sker det

📍 **Hvor:** Havnebygningen, Nakskov (Havnegade 2, 4900 Nakskov)

📅 **Hvornår:** Onsdag d. 19. august kl. 15.00 - 17.00

🎟️https://museumlollandfalster.dk/arrangementer/fortaelling-og-faellespisning-smag-paa-stenalderen/**Gratis**
