---
title: "Nakskov Havnetræf på Honnørkaj"
description: "Fredag d. 14.08 & 21.08"
date: "2026-06-30"
created: "2026-06-30"
---

[Hjem](https://nakskov2030.dk/)

                    [NAKSKOV SUMMER](https://nakskov2030.dk/nakskov-summer)

                [Nakskov Havnetræf på Honnørkaj](https://nakskov2030.dk/nakskov-summer/nakskov-havnetraef-paa-honnoerkaj)

# Nakskov Havnetræf på Honnørkaj

## Nakskov Havnetræf

Vi gentager succesen med vores faste fredagstræf. Uanset om du vil vise dit eget køretøj frem, eller du bare elsker synet af flotte maskiner og god havneatmostfære, er du inviteret til hyggelige timer på havnen.

Det hele foregår på den flotte nye Honnørkaj på Nakskov Havn, hvor vi samles om passionen for alt på hjul – lige fra klassiske biler og motorcykler til nostalgiske knallerter og andre spændende køretøjer.

## Snobrød, mad og havnehygge

Vi sørger for sommerstemning Der bliver sat borde og bænke op, så du kan slå dig ned og hvis sulten melder sig, ruller Richs Madvogn ind på Honnørkaj ligesom du også kan finde noget godt at spise og drikke hos Søndergaard og Back.

Vi tænder vi op i bålfadene og finder snobrødsdejen frem, så børnene kan hygge sig med at bage deres eget snobrød over flammerne.

## Vil du udstille dit køretøj?

Alle er velkomne til at kigge forbi og vise deres køretøj frem. Det er helt gratis, og der kræves ikke tilmelding.

## Praktisk info

Hvornår: Fredag den 14. august og fredag den 21. august 2026.

Tidspunkt: Kl. 17.00 til 21.00.

Hvor: Den nye Honnørkaj, Nakskov Havn.

Gratis entré
