---
title: "Skoda Børnetour"
description: "21. august"
date: "2026-06-29"
created: "2026-06-29"
---

[Hjem](https://nakskov2030.dk/)

                    [NAKSKOV SUMMER](https://nakskov2030.dk/nakskov-summer)

                [Skoda Børnetour](https://nakskov2030.dk/nakskov-summer/skoda-boernetour)

# Skoda Børnetour

## Fredag den 21. august 2026 har Nakskov Cykle Club arrangeret at Skoda Børne Touren for 5. gang kommer til Nakskov – Kom og oplev en cykelglæde i børnehøjde.

Skoda BørneTour er et begynderløb for alle børn og unge i alderen 3 til 15 år og det er gratis at tilmelde sig, da Nakskov Cykle Club har blandt andet fået hjælp fra Nakskov 2030, til dækning af tilmeldingsudgiften. Det er et løb, hvor alle kan være med – så kom og få en fantastisk cykeloplevelse.

Vi har start og mål på torvet i Nakskov. Ruten går via torvet op ad Vejlegade, langs parkeringspladsen på Nørrevold, op ad Klostergade med afslutning på torvet. Der bliver lukket for øvrig trafik under løbene.

Ud over at det er gratis at tilmelde sig, vil der efter gennemførelsen af løbet være medalje, diplom, 1 drikkedunk samt en lille overraskelsespose med lidt lækkert i til alle de deltagende børn og unge.

Ud over at børn og unge hygger sig, har vi de øvrige år set, at alle forældre og ikke mindst bedsteforældre hygger sig og har en dejlig eftermiddag på vores flotte torv i Nakskov.

 [Du kan tilmelde dig på Sportstiming - Škoda BørneTour Nakskov](https://www.sportstiming.dk/event/18053/registration/participants "Du kan tilmelde dig på Sportstiming - Škoda BørneTour Nakskov")

## Her sker det

**Hvor:** Axeltorv
**Hvornår:** Fredag d. 21. august kl. 17.00

Gratis tilmelding er nødvendig.

[Du kan tilmelde dig her](https://www.sportstiming.dk/event/18053/registration/participants "Du kan tilmelde dig her")
