---
title: "Afskedsreception hos Nakskov 2030"
description: "Torsdag 22. oktober kl. 15.00 - 17.00"
date: "2026-10-13"
created: "2026-10-13"
---

[Hjem](https://nakskov2030.dk/)

                    [Om Nakskov 2030](https://nakskov2030.dk/om-nakskov-2030)

                    [Nyheder](https://nakskov2030.dk/om-nakskov-2030/nyheder)

                [Afskedsreception hos Nakskov 2030](https://nakskov2030.dk/om-nakskov-2030/nyheder/afskedsreception-hos-nakskov-2030)

# Afskedsreception hos Nakskov 2030

Nakskov 2030 siger farvel til kontoret i Søndergade 2 torsdag d. 22. oktober kl. 15.00 – 17.00

                        torsdag
                        22. oktober

                            Klokken
                            15.00 - 17.00

                        Søndergade 2

                        Nakskov

Siden april 2020 har Nakskov 2030 arbejdet for at styrke vores historiske købstad og sende byen godt ind i fremtiden. Med et stærkt partnerskab mellem Realdania, A.P. Møller Fonden og Lolland Kommune, og en samlet investering på 150 mio. kroner, har vi sammen sat fokus på at løfte bymidten, havnen, Hestehovedet og fjorden. Det har været 6 indholdsrige år med mange gode projekter, tætte samarbejder og et fantastisk lokalt engagement.

Nu nærmer vi os vejs ende for sekretariatet, som lukker ved udgangen af 2026. Som et led i denne overgang lukker vi vores fysiske kontor i Nakskov med udgangen af oktober.

Vi inviterer derfor til en uformel afskedsreception for alle borgere, samarbejdspartnere og venner af huset. Kom forbi til et stykke kage, lidt at drikke og en god snak om de 6 år, der er gået, og det videre arbejde for Nakskov.

## Oplev fællesmaleriet fra Nakskov Summer

Til receptionen kan du også se det færdige resultat af byens nye gavlmaleri, som blev skabt i fællesskab under Nakskov Summer. Maleriet står klar i lokalerne og er et flot symbol på alt det, vi har skabt sammen i byen.

## Projekterne lever videre

Selvom kontoret lukker, stopper byudviklingen ikke. De aktiviteter og projekter, der endnu mangler de sidste sløjfer, færdiggøres af Lolland Kommune.

## Receptionen finder sted

Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 15.00 – 17.00 i Søndergade 2, 4900 Nakskov.

Vi håber at se jer til en hyggelig eftermiddag.
