---
title: "Fra Havn til Strand tager næste skridt"
description: "Se rådgivernes præsentationer"
date: "2026-05-01"
created: "2026-05-01"
---

[Hjem](https://nakskov2030.dk/)

                    [Om Nakskov 2030](https://nakskov2030.dk/om-nakskov-2030)

                    [Nyheder](https://nakskov2030.dk/om-nakskov-2030/nyheder)

                [Fra Havn til Strand tager næste skridt](https://nakskov2030.dk/om-nakskov-2030/nyheder/fra-havn-til-strand-tager-naeste-skridt)

# Fra Havn til Strand tager næste skridt

Hvordan skal fremtidens færgelejer se ud, og hvordan skaber vi den bedste forbindelse mellem byen og Hestehovedet? Den 22. april var der inviteret til dialog, da Nakskov 2030 inviterede til borgermøde om nogle af projektets helt centrale strækninger.

Den 22. april præsenterede rådgiverne fra C.F. Møller Arkitekter og Vita Ingeniører deres foreløbige tanker om færgelejerne, cykelstiforbindelsen til Hestehovedet og oplevelsesruten. Efter en fælles præsentation og gode opklarende spørgsmål gik deltagerne ud i to arbejdsgrupper.

 Den ene gruppe arbejdede med planerne for færgelejerne, den anden koncentrerede sig om oplevelsesruten. Begge steder blev der arbejdet med dilemmaer i projektet, og de udvalgte nedslag blev kommenteret og uddybet. Resultatet var en række konkrete forslag og ideer, som nu skal indarbejdes i projektet – eller hvor det i hvert fald skal afklares, om de kan indarbejdes inden for gældende vilkår og økonomi.

Mødet bygger videre på tidligere faser af inddragelse i projektet. Den har fundet sted i forbindelse med helhedsplanen for Hestehovedet og Fjorden, 1:1 dialog med interessenter langs ruten og gennem åbne idéindkaldelser.

Du kan se eller gense oplæggene fra mødet her.

[Præsentation af færgelejet.pdf](https://nakskov2030.dk/p/Nakskov 2030/Præsentation_borgermøde_færgelejet.pdf "Præsentation af færgelejet.pdf")

[Præsentation af oplevelsesruten.pdf](https://nakskov2030.dk/p/Nakskov 2030/Præsentation_borgermøde_oplevelsesruten_.pdf "Præsentation af oplevelsesruten.pdf")

Kommentarer og bemærkninger er fortsat velkomne, for i takt med at projektet bliver mere konkret, dukker der typisk også nye ideer op. Skriv til nakskov2030@lolland.dk, så sørger vi for, at det bliver bragt videre.
