Havnebygningen har – som navnet antyder – været Nakskov Havns hovedkvarter. Den er bygget med plads til havnens kontor, til dens personale og til dens gods. Desværre er den for længst blevet for lille til sit oprindelige formål, og aktiviteten har været begrænset, siden Havnens folk flyttede til nye faciliteter på havnens sydside. Med stor respekt for bygningens arkitektoniske og historiske værdi skal den nu restaureres og omdannes til et levende mødested for byens borgere og besøgende.
Projektet er baseret på vinderforslaget Alle Tiders Havn, tegnet af ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS i samarbejde med Lenschow & Pihlmann og professor Martin Zerlang. Forslaget blev valgt for sin evne til at fremhæve Nakskovs og Havnebygningens særlige kvaliteter og skabe en naturlig sammenhæng mellem by og havn.
I fremtiden skal Havnebygningen være et naturligt mødested for byens borgere og det oplagte sted at begynde for byens gæster. Derfor skal den renoverede bygning rumme:
- Et besøgscenter, der bl.a. skal rumme lokal turismeformidling i form af et inspirationspunkt, hvor turisten kan få oplysninger om lokale tilbud inden for overnatning, shopping, oplevelser og gastronomi.
- En udstilling, der formidler byens og fjordens fantastiske historie. Det skal være en udstilling bygget op efter moderne formidlingsprincipper, og den skal ikke mindst give appetit på selv at gå på opdagelse i nærområdet.
- En café og restaurant, hvor der bliver mulighed for at få et måltid mad eller en kop kaffe, eller afholde en event/arrangement i bygningens spisesal.
- Et mødested, hvor foreninger og frivillige kræfter kan holde møder eller samles i uformelle rammer.
Her på siden kan du hente og læse udbudsmaterialet
Offentliggjort d. 18.08.25
Udbudsmateriale forpagtning af restaurant og café i Havnebygningen
Hent som pdf
Udbud Forpagtning af restaurant og cafe i Havnebygningen
Bilag 1: Visualiseringer af indretningen i Havnebygningen