Eventpuljen har skabt liv
Nu er der igen mulighed for at søge Nakskov 2030s eventpulje om støtte til events i 2026.
Eventpuljen har skabt liv nu kan du søge støtte til events i 2026
I 2025 har Nakskov 2030s eventpulje været med til at skabe liv, fællesskab og oplevelser i byen. Gennem året har puljen støttet 9 forskellige events og uddelt mere end 330.000 kr. til arrangementer, der har samlet mennesker på tværs af alder, interesser og byrum.
Eventpuljen er sat i verden for at give plads til gode idéer – både de små og de store. Det kan være kulturelle arrangementer, aktiviteter for børn og unge, fællesskabsskabende events eller nye måder at bruge byen på. Fælles for de støttede events er ønsket om at bidrage til et levende og aktivt Nakskov.
Har du en idé til et event i 2026?
Nu er der igen mulighed for at søge Nakskov 2030s eventpulje. Har du en idé til et arrangement, der kan skabe oplevelser, engagement og liv i byen, opfordrer vi dig til at sende en ansøgning.
Næste ansøgningsfrist
Næste ansøgningsfrist er 1. marts 2026.
På siden om eventpuljen kan du læse mere om kriterierne, hvad der kan søges støtte til, og hvordan ansøgningsprocessen foregår. Har du spørgsmål eller brug for sparring på din idé, er du også velkommen til at kontakte os.
Læs mere om hvordan du søge støtte til din idé
Vi glæder os til at se, hvilke idéer der kan være med til at skabe nye oplevelser og fællesskaber i Nakskov i 2026.