Klostergade 7

Bygningens historie

Huset blev opført i 1825 og er et typisk hus for Nakskovs mange stræder. Huset er enkelt i sine detaljer og sit udtryk og er egentlig rimelig velbevaret. Oprindeligt har huset haft tegltag, men en overgang var det udstyret med bælgeeternit, som har været meget populært. Det har ikke været nødvendigt at skifte taget ifm. denne istandsættelse, for på et tidligere tidspunkt har eternitten atter måtte vige for tegl.

Formål med istandsættelsen

Formålet med istandsættelsen af Klostergade 7 har været at få tilnærmelsesvis et oprindeligt udseende på huset via vinduer og døre fordelt med oprindelige sprosseinddeling og materialer. Derudover reparationer af mur og sokkel.

Før istandsættelsen

Ejendommen blev opført i 1825 i klassicistisk stil med rene og simple udsmykningsdetaljer i 1 ½ etage. Inden istandsættelsen var facaden tyndpudset i en beige farve. Vinduerne er med tiden udskiftet til hvide plastvinduer med en anden sprosseinddeling end de oprindelige vinduer antages at have set ud. Husets tag har haft skiftende udseende blandt andet et gråt eternittag, men blev igen udskiftet til det oprindelige udtryk med et rødt tegltag. 

Istandsættelsen

Istandsættelsen af Klostergade 7 er sket i overensstemmelse med bygningens oprindelige byggestil. Ejendommen er et lille byhus, hvor der med enkelte greb er opnået et flot resultat. Vinduer samt dør er blevet udskiftet og fremstår nu i kernetræ med den sprosseinddeling, som formodes at være bygningens oprindelige. Derudover er facaden blevet frisket op, så den igen fremstår pæn. Afslutningsvis er huset sokkel blevet restaureret. 

Kildehenvisninger

H+ Arkitekter

Arkiv.dk